Events

simon-says-eventsSkal din skole/institution/virksomhed/forening prøve noget nyt og anderledes?

Simon Says laver events og arrangementer om analoge spil og spilkultur. Vi holder underholdende og engagerende oplæg, som kan følges op af praktiske workshop-forløb. Vi kan også holde et foredrag om brætspillenes historie eller bare tage en masse spil med og lave en hyggelig teambuilding-dag.

Vi har masser at byde på og kan være på i alt fra 20 minutter til en hel dag. Her er et par eksempler på forløb, vi tidligere har afholdt:

  • Teambuilding med brætspil
    Lær dine kolleger at kende på en ny måde! Efter et kort oplæg om brætspillenes historie og nuværende rolle i samfundet prøver I selv nogle forskellige titler, der med garanti giver Matador, Ludo og Skak baghjul. Lær fx at arbejde sammen i spil, hvor deltagerne spiller sammen mod spillet!
  • En dag med urban games
    Foredrag og spil og urban games. Spil, der involverer kroppen, byrummet og ofte digitale teknologier bliver mere og mere populære. Hvor kommer spillene fra og kan de forandre vores verden? Efter oplægget prøver vi nogle simple ‘gulvspil’ af, hvor man både skal bruge hoved og krop.